Ferielejlighed med en fantastisk beliggenhed direkte ud til den dejlige badestrand ved Kerteminde. Lejligheden er lys og venlig indrettet med 1 soverum, køkken i åben forbindelse med stuen samt et pænt badeværelse. Fra stuen er der udgang til en dejlig terrasse med panoramaudsigt over Kerteminde Bugt. Lige bag feriekomplekset ligger Lundsgårdskoven og kun 1km derfra ligger Kerteminde centrum med de charmerende sammenbyggede huse og den hyggelige havn, hvorfra der stadig sejler kuttere ud på havet. Hvis man står tidligt op, kan man købe friskfanget fisk, når kutterne kommer ind med nattens fangst. Byen har et spændende handelsliv og mange dejlige restauranter, heriblandt den berømte fiskerestaurant Rudolf Mathis. Kerteminde har også spændende seværdigheder for børn og voksne. Besøg Fjord & Bælt centeret med sæler og marsvin, krabbebassin og meget andet eller Johannes Larsens Museum med den berømte malers hus og et stort nybygget atelier med skiftende udstillinger. Kerteminde har nogle af Fyns bedste badestrande. På begge sider af byen strækker de hvide strande sig. Fra lejligheden er det muligt at gå langs strandpromenaden direkt ind til byen. 1 soverum: 1 dobbeltseng, Stue: Db-sovesofa.