På det skønne Nordsjælland lige syd for Hornbæk Strand ligger Havreholm Slot. Her kan man opleve de historiske omgivelser med et ophold i en af slottets ferielejligheder, med fri adgang til slottets mange faciliteter. Havreholm har bl.a. egen 9-hullers, par 3 golfbane, 5 tennisbaner, squash, bordtennis, dart, billardhus, boulebane, sauna, solarium, spa, inden- og udendørs svømmebassiner samt motionsredskaber. Lej en cykel og tag på udflugt i det smukke kuperede nærområde med bl.a nordkystens indbydende strande.
Lejligheden er indrettet i 2 etager med opholdsstue med åbent køkken, et soverum og badeværelse i stueetagen. På 1 sal befinder sig yderligere et soverum samt et badeværelse. Fra stueetagen har man udgang til egen terrasse med udsigt til slotssøen. Lejen af denne bolig er inkl. slutrengøring, forbrugsomkostninger og linned. Morgenmad kan tilkøbes.