Renoveret træferiehus beliggende tæt ved Gråsten. Huset ligger på en dejlig skrånende grund med panoramaudsigt over bugten kun 150 m fra vandet. Huset er indrettet med en hyggelig stue i åben forbindelse med det moderne køkken, 2 gode soverum samt et badeværelse med brusekabine. Huset er omgivet af en terrasse, hvoraf en del er overdækket. Fra en del af terrassen kan man nyde udsigten mod vandet og over området.
Området har børnevenlig sandstrand, kiosk, cafeteria, minigolf, legeplads og restaurant. Sønderjylland har mange spændende seværdigheder, bl.a. den store attraktion Danfoss Universe og forlystelsesparken Sommerland Syd. Huset ligger ikke langt fra Sønderborg med mange spændende butikker og restauranter samt et hyggeligt havnemiljø. 2 soverum: 1 dobbeltseng, 2 køjer.